DSRKAPRONING
Kaproningen har fulgt DSR siden studenterroningens første år. I 1867 tog Wm. Schou og J. Risom initiativ til Medicinernes Roforening, og allerede året efter stillede medicinerne til kaproning i Helsingborg og ved Bellevue. Senere kom de akademiske matcher og de traditionsrige opgør mod Kvik. Konkurrencen var en del af studenterroningen længe før sammenslutningen af Akademisk Roklub og Polyteknisk Roklub i 1917 gav klubben navnet Danske Studenters Roklub. DSR’s kaproningshistorie er også historien om udvikling af teknik, træning og materiel. Herman Rée var en drivende kraft i arbejdet med at gøre roerne hurtigere og skabe rammerne for deres træning. I 1933 vandt Mogens Hee og P. G. Hendriksen studenterverdensmesterskabet i dobbeltsculler, og DSR blev dansk mester i otter. Branden i 1936 ødelagde alle klubbens ottere, men noget kaproningsmateriel var bevaret i Sydhavnen. Genopbygningen og de nye klub- og træningshuse blev en del af vejen videre. Kvindelige roere deltog i Akademisk Roklubs kaproning allerede i begyndelsen af 1900-tallet, men blev udelukket fra klubben i 1913. Da DSR åbnede for kvinder i 1968, begyndte et nyt kapitel. Senere fulgte både olympiske medaljer og verdensmesterskaber til klubbens kvindelige roere. Niels Henry Sechers VM-guld med Jørgen Engelbrecht i 1970, letvægtsroernes mange internationale sejre og Mads R. Rasmussen og Rasmus Quists OL-guld i 2012 er blandt højdepunkterne. Med talentrekruttering, ungdomskaproning og konkurrencer i coastal har nye generationer og discipliner føjet sig til fortællingen. Den røde tråd er roerne og trænerne, der gennem målrettet arbejde udvikler både den enkelte og holdet frem mod næste start.
UDVALGTE NEDSLAG
I oktober udsender de medicinstuderende Wm. Schou og J. Risom en opfordring til at købe robåde i fællesskab. Tilslutningen gør det muligt at bestille to seksårede inriggere med faste sæder. Her begynder den studenterroning, som året efter stiller til kaproning, og som DSR senere fører videre.
Den 25. april holder Medicinernes Roforening sin første generalforsamling. Bådene Rap og Ro leveres i maj, og allerede samme sommer deltager medicinerne i kaproning i Helsingborg. I september følger kaproningen ved Bellevue.
Studentersamfundets Roklub stiftes i 1885, Studenterforeningens Roklub i 1886 og Polyteknisk Roklub i 1887. I 1890 går de tilbageværende medicinerroere ind i Studenterforeningens Roklub. Den 30. maj 1894 samles de to førstnævnte klubber i Akademisk Roklub.
Den Akademiske Match bliver roet i 1889 og 1890. I 1895 indstifter Akademisk Roklub og Kvik den match, der kendes som Bolcheglasset. De nordiske akademiske mesterskaber begynder i 1901, og i 1905 følger Polyteknisk Roklubs match mod Kvik om Spejlet. DSR overtager senere begge Kvik-matcher.
Kvinder får i efteråret 1904 lov til at ro som gæster i Akademisk Roklub. I 1906 bliver de optaget med fuld medlemsret og deltager også i kaproning. Blandt pionererne er Karen Callisen og Agnete Bille-Top. I 1913 lukker klubben igen for kvinder.
Herman Rée sætter for alvor gang i Polyteknisk Roklubs kaproning. Med forsøg i båden Elektra arbejder han med en teknik, der kombinerer ryg- og benarbejdet mere effektivt. Træningen bliver grundlaget for en stærk sportslig periode før sammenslutningen.
Den 28. marts vedtager Akademisk Roklub og Polyteknisk Roklub at gå sammen. Den nye forening får navnet Danske Studenters Roklub. Herman Rée er en af de drivende kræfter bag sammenslutningen, som samler 50 års studenterroning i én klub.
Et nyt klubhus i Kalkbrænderihavnen bliver opført efter Poul Henningsens tegninger med udgangspunkt i Herman Rées planer. Huset indvies den 13. juni 1920 og rummer et indendørs robassin. Samme år genoptages Studentermatchen som en dyst mellem Universitetet og Polyteknisk Læreanstalt.
Mogens Hee og P. G. Hendriksen vinder studenterverdensmesterskabet i dobbeltsculler i Como i 1933. DSR vinder også DM i otter og når 36 sejre i sæsonen. I 1934 bliver Sejrsmasten skænket til Herman Rée, som lader den vandre videre som hæder for en særlig indsats for kaproningen.
Den 28. november brænder klubhuset og over 40 både, heriblandt alle klubbens ottere. Noget af kaproningsmateriellet er bevaret i Sydhavnen. Med hjælp fra medlemmer og andre roklubber går DSR straks i gang med at skaffe både og rejse et midlertidigt hus.
Den 18. juni indvies det nye klubhus ved Svanemøllen. Efter branden får roerne igen en fast base for både og træning, blandt andet med et indendørs robassin. Herman Rée hjælper med at organisere og finansiere byggeriet, og medlemmerne bidrager selv til arbejdet.
Den 17. maj tager kaproerne et nyt træningshus ved Gasværkshavnen i brug. Huset giver kaproningen en særskilt base i Sydhavnen. I de følgende årtier samler kaproerne i stigende grad deres aktiviteter på Bagsværd Sø, og huset mister efterhånden sin rolle som træningssted.
Et bombeattentat den 25. januar 1944 beskadiger klubhuset og mange både. Frivillige medlemmer organiserer nattevagt for at beskytte huset og materiellet mod nye angreb. Den 5. maj 1945 bliver huset igen beskadiget, da det beskydes fra tyske marinefartøjer.
Med støtte fra Politiken får universitetsmatchen mellem København og Aarhus faste rammer og pokalen Sølvfaklen. København vinder det første løb om pokalen. Matchen viderefører studenterroningens tradition for at mødes på tværs af uddannelsesbyerne.
Den 23. april vedtager en ekstraordinær generalforsamling at åbne DSR for kvindelige medlemmer. Forslaget får 185 stemmer for og 40 imod, mens to undlader at stemme. Beslutningen åbner for nye generationer af kvindelige kaproere i klubben.
Niels Henry Secher fra DSR og Jørgen Engelbrecht fra Hvidovre Roklub bliver verdensmestre i dobbeltsculler. Sejren i Canada er et internationalt højdepunkt for DSR og for dansk roning i de åbne klasser.
Bjarne Eltang bliver verdensmester i letvægtssinglesculler i både 1983 og 1984. Ved OL i 1984 er DSR-roerne Birgitte Hanel, Hanne Eriksen og Bodil Rasmussen med til at vinde bronze i kvindernes dobbeltfirer. En ny stærk periode for klubbens kaproning er i gang.
Mette Bloch vinder VM i letvægtssinglesculler på Tasmanien. Regitze Siggaard bliver verdensmester i letvægtsdobbeltsculler sammen med Ulla Jensen fra Køge. DSR får dermed to kvindelige verdensmestre i hver sin bådklasse.
Thomas Poulsen, Thomas Ebert og Eskild Ebbesen repræsenterer i forskellige perioder DSR på den danske letvægtsfirer. DSR-roere er med ved bådens OL-guld i 1996, 2004 og 2008. Samtidig vinder Karsten Nielsen VM i letvægtssinglesculler i 1996, 1997 og 1999.
Projektet Talent2016 sættes i gang med systematisk rekruttering på uddannelsesinstitutionerne. Nye roere skal findes og udvikles til kaproning i de åbne klasser. Arbejdet giver mere kontinuitet i ungdomsroningen og fører flere talenter frem til national og international konkurrence.
Mads R. Rasmussen og Rasmus Quist vinder OL-guld i letvægtsdobbeltsculler. Begge repræsenterer nu DSR; Quist er kommet til klubben i 2011. Samme år vinder Eskild Ebbesen OL-bronze med letvægtsfireren.
DSR har deltaget ved coastal-VM allerede i 2007. I 2013 får klubben sin egen coastal-firer, Balder. Samme år bliver Anna Laybourn, Malene Nielsen, Gunilla Sommer og Helle Tibian med Diana Luthmann som styrmand verdensmestre i Helsingborg. Sejren giver ny fart til coastalroningen i klubben.
Efter en lang pause genoptages universitetsmatchen på initiativ fra Aalborg. Den får form som Dansk Universitets Mesterskab over 1.000 meter ved DM. Dermed får en gammel tradition en ny ramme.
Lærke Berg Rasmussen fra DSR og Anne Dsane Andersen fra Kvik vinder OL-bronze i toer uden styrmand. Samtidig deltager DSR’s unge roere ved nordiske og internationale juniormesterskaber, og ungdomsarbejdet giver nye danske mesterskaber.
DSR markerer 150 år siden studenterroningens begyndelse og 100 år siden sammenslutningen af Akademisk Roklub og Polyteknisk Roklub. Jubilæumsbogen dokumenterer kaproningens udvikling gennem de seneste 50 år med beretninger om juniorer, studenterkaproning, trænere og internationale resultater.