Kaproningen har fulgt DSR siden studenterroningens første år. I 1867 tog Wm. Schou og J. Risom initiativ til Medicinernes Roforening, og allerede året efter stillede medicinerne til kaproning i Helsingborg og ved Bellevue. Senere kom de akademiske matcher og de traditionsrige opgør mod Kvik. Konkurrencen var en del af studenterroningen længe før sammenslutningen af Akademisk Roklub og Polyteknisk Roklub i 1917 gav klubben navnet Danske Studenters Roklub.
DSR’s kaproningshistorie er også historien om udvikling af teknik, træning og materiel. Herman Rée var en drivende kraft i arbejdet med at gøre roerne hurtigere og skabe rammerne for deres træning. I 1933 vandt Mogens Hee og P. G. Hendriksen studenterverdensmesterskabet i dobbeltsculler, og DSR blev dansk mester i otter. Branden i 1936 ødelagde alle klubbens ottere, men noget kaproningsmateriel var bevaret i Sydhavnen. Genopbygningen og de nye klub- og træningshuse blev en del af vejen videre.
Kvindelige roere deltog i Akademisk Roklubs kaproning allerede i begyndelsen af 1900-tallet, men blev udelukket fra klubben i 1913. Da DSR åbnede for kvinder i 1968, begyndte et nyt kapitel. Senere fulgte både olympiske medaljer og verdensmesterskaber til klubbens kvindelige roere.
Niels Henry Sechers VM-guld med Jørgen Engelbrecht i 1970, letvægtsroernes mange internationale sejre og Mads R. Rasmussen og Rasmus Quists OL-guld i 2012 er blandt højdepunkterne. Med talentrekruttering, ungdomskaproning og konkurrencer i coastal har nye generationer og discipliner føjet sig til fortællingen. Den røde tråd er roerne og trænerne, der gennem målrettet arbejde udvikler både den enkelte og holdet frem mod næste start.