Kvinderne i DSR

De første pionerer

I efteråret 1904 fik kvinder lov til at ro som gæster i Akademisk Roklub, en af de klubber, der senere blev til DSR. Adgangen gjaldt på tidspunkter, hvor mændene ikke brugte bådene. I 1906 blev kvinderne optaget med fuld medlemsret. Karen Callisen og Agnete Bille-Top var blandt de første.

Kvinderne deltog også i kaproning. I efteråret 1906 vandt et hold fra Akademisk Roklub over Damernes Roklub. Dermed havde de allerede vist, at de kunne repræsentere klubben i konkurrence, da Akademisk Roklub i 1913 igen udelukkede kvinder. Jubilæumskilderne giver ikke nogen sikker forklaring på beslutningen. [1]

1968: Døren åbnes

I 1960’erne arbejdede blandt andre Henning Rasmussen og Dan Nielsen for at give kvinder adgang. Bestyrelsesformand Børge Boesen støttede forslaget. Der var flertal for en ændring i 1967, men stemmerne opfyldte ikke vedtægternes krav til en lovændring.

Før den ekstraordinære generalforsamling den 23. april 1968 besøgte medlemmerne hinanden for at sikre fremmøde og indsamle fuldmagter. Denne gang lykkedes det. Af 432 stemmeberettigede var 227 til stede eller repræsenteret. Forslaget blev vedtaget med 185 ja-stemmer, 40 nej-stemmer og to, der undlod at stemme.

Merete Cordes blev det første kvindelige medlem efter åbningen, og Annelise Brems det andet. Annelise blev siden klubbens første kvindelige bestyrelsesmedlem. I jubilæumsbogen fortæller hun, at medlemsretten ikke straks fjernede modstanden i hverdagen. Beslutningen gav imidlertid nye generationer af kvinder mulighed for at lære roningen og udvikle sig til kaproere i DSR. [2]

Fra klubhold til OL

I 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne var Birgitte Hanel, Hanne Petersen, Susanne Rørsgaard, Annette Worsøe og Lena Baden blandt de markante navne i klubbens kaproning. Asbjørn Torp var en central træner i perioden. Senere trænede Bent Serup kvindernes dobbeltfirer.

I Los Angeles i 1984 var DSR-roerne Birgitte Hanel, Hanne Eriksen og Bodil Rasmussen med på det danske hold, der vandt OL-bronze i dobbeltfirer. Det var et stort internationalt højdepunkt blot 16 år efter åbningen af klubben.

I 1990 fulgte to verdensmestre: Mette Bloch vandt letvægtssinglesculler på Tasmanien, og Regitze Siggaard vandt letvægtsdobbeltsculler sammen med Ulla Jensen fra Køge. Mette gentog VM-sejren i 1992. Hendes arbejde med træneren Ole Bloch omfattede også mentaltræning som en del af forberedelsen til de store løb. [3]

Nye hold på verdensscenen

Morten Tibian samlede i 1991 en ny kvindegruppe. Arbejdet førte blandt andet til, at en otter udelukkende med DSR-roere stillede op ved VM i 1995. Året efter blev Christina Rindom, Mette Mathiassen, Rie Z. Sørensen og Stinne Petersen nummer fire ved VM i firer uden styrmand. Stinne vandt senere VM-sølv i dobbeltfirer i 1997.

Lene Andersson vandt VM-sølv i letvægtsdobbeltsculler i 1995 med Berit Christoffersen og i 1997 med Anna Helleberg. I 2012 nåede Anne Lolk og Juliane Elander fra Odder en fjerdeplads ved OL i London. Fire år senere vandt Lærke Berg Rasmussen OL-bronze i toer uden styrmand sammen med Anne Dsane Andersen fra Kvik. [4]

Guld på havet

Kvindernes resultater rækker også ind i coastal. Få måneder efter at DSR havde fået båden Balder i 2013, vandt Anna Laybourn, Malene Nielsen, Gunilla Sommer og Helle Tibian med Diana Luthmann som styrmand VM-guld i Helsingborg.

Finalen blev afgjort helt inde ved kysten. Diana styrede båden ind, så Gunilla fik en kort vej til målstregen på land. Det var en sejr, hvor sammenroning, bådhåndtering og beslutninger undervejs blev lige så afgørende som farten på de lige stræk. [5]